Stevnsfortet

Stevnsfortet

Kun 25 km fra Køge & Vallø Camping finder du Stevnsfortet.

Her kan du opleve et fort med 1,7 km underjordiske gange – 18 meter under jorden hakket ind i det Stevnske kalk. Guiden, der går med rundt under jorden, vil give dig et godt indblik i koldkrigsperioden.

Det er tankevækkende, at der her på Stevns, nede i kalken – helt frem til år 2000 – har været soldater klar til krig døgnet rundt i 40 år.

Stevnsfortet var en hemmelig brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Opgaven var at kontrollere indsejlingen til Øresund.

Der er opstillet to pansertårne med 150 mm kanoner. De kunne række 33 km ud i Øresund og forsvare landgangsstrande ved både Faxe Bugt og Køge Bugt. Desuden var opstillet et HAWK-batteri på området, der kunne forsvare København.

Det er bestemt et besøg værd – både til historisk interesserede, og til dem der vil gå en tur i de smukke område ved Stevns Klint.

Læs mere om Stevnsfortet her

Køb billet til rundvisninger her

Billeder og video

Kort

Andre oplevelser

Viser: ALLE

Sorter:

Køge & Vallø Camping