På Køge & Vallø Camping betyder det alt for os, at vores gæster har et godt ophold. En afslappet stemning i naturlige omgivelser, med træer, volde, enge – og tæt på både strand skov og by.
Køge & Vallø Camping er ejet af Vallø Stift, og har været det siden 1962, hvor campingpladsen åbnede. De første par år var det kun for telte, men hurtigt kom campingvogne også med. Siden er der bygget hytter, moderne servicebygninger og pladser til autocampere.
Køge & Vallø Camping har et areal på 15 hektar med plads til 435 enheder, hvoraf de 323 er med el. Vi har to store servicebygninger med alle de faciliteter, man har brug for til en afslappet ferie. Der er fælleskøkken og puslerum, vaskeri samt fælleshus med TV- og opholdsstue.
I Receptionen kan du altid få svar på spørgsmål om stort og småt, ligesom vi gerne hjælper med turforslag. Her finder du turistbrochurer, vandreturskort, bus- og togplaner samt informationer over, hvad Køge by og omegn byder på.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Køge & Vallø Camping.