Stevns Klint

Stevns Klint

UNESCO har optaget Stevns Klint på sin liste over enestående verdensarv. Og det ligger kun 20 km fra Køge & Vallø Camping. Det skal du opleve.

Idyl og drama – Stevns Klint – er både smuk og dramatisk. På en sommerdag farver havbundens kalk havet i utrolige blå farver, og klinten står hvid og toppes af træernes grønne kroner. Klinten er både dragende og dramatisk, og det siges, at Klintekongen har sin sommerbolig i en af klintens huler.

For naturelskere og vandrere er Trampestien langs Stevns klint en kæmpe oplevelse.
Stien går så vidt muligt ganske tæt ved kanten af Stevns Klint og åbner mulighed for helt nye udsigter og oplevelser langs klinten.

Stevns Klint er en geologisk lokalitet i verdensklasse. Midt i den hvide klint er et tyndt, mørkt lag af ler, som kaldes Fiskeler. Leret rummer historien om den asteroide, der ramte jorden for 66 millioner år siden, hvor halvdelen af alle dyrearter, herunder dinosaurerne, uddøde.
Oplev Stevns Klint og Trampestien langs Klinten og besøg også det nye flotte besøgscenter Stevns Klint Experience.

Sæt en hel dag af til at opleve Stevns Klint. Stå i Kirken der er faldet ned af Klinten. Kom op i det gamle Stevns Fyr, der står på det højeste punkt. Kom ned under jorden i de mange kilometer gange i Stevns Fort, nyd udsigten eller se rovfulge fra udsigtspunktet ved Holtug. Og du kommer heller ikke sulten hjem, der er hyggelige restauranter tre steder langs Klintens 20 kilometers udstrækning. Både i Bøgeskoven, i Højerup og i Rødvig.

I receptionen kan du hente kort og mere information om Stevns Klint.

Billeder og video

Kort

Andre oplevelser

Viser: ALLE

Sorter:

Køge & Vallø Camping