Teltferie

Teltferie nær København på Køge & Vallø Camping

Drømmer du om teltcamping nær København, hvor natur, ro og oplevelser går hånd i hånd? På Køge & Vallø Camping finder du teltpladser tæt på Køge, strand, skov og byliv. Du vælger selv placering, tempo og stemning – uanset om du vil ligge i solen, i læ eller tæt på andre campister. Læs med og få overblik over mulighederne, stemningen og fordelene ved at tage på teltferie hos os.

Priser telt 2026

Priser er inklusiv varmt vand i badet og Wifi 1 time gratis pr. døgn (hele pladsen er ikke dækket).

Pris pr. overnatning
VOKSNE (fra 13 år) Kr. 125,-
BØRN(2-12 år) Kr. 70,-
STRØM Kr. 50,-
PLADSGEBYR Kr. 50,-
HUND Kr. 10,-

Gode råd til din teltferie

Hvad skal du vide inden teltturen?

Skal du på telttur og er du i tvivl om, hvad der er vigtigt for at få en god tur og ikke mindst en dejlig oplevelse i naturen? For at hjælpe dig med at planlægge og forberede, har vi samlet alt det du bør vide, før du tager på din første campingtur. Med disse tips sikrer du dig både det nødvendige og alt det, der gør turen lidt sjovere og mere komfortabel !

 

Telt – Som et minimum har du brug for et telt og en sovepose til ly og varme. Du skal dog huske på, at ikke alle telte og soveposer passer sammen, så husk at overvej din telt størrelse grundigt. Derudover kan det også være en god ide at vælge en sovepose, der passer til dine sæsonbestemte behov. Hvis du for eksempel camperer i de varme sommermåneder, vil du gerne have en letvægts sovepose i forhold til den tunge sovepose, du ville tage med på en tur i det sene efterår, når temperaturen sandsynligvis vil falde meget om natten.

 

Øv dig inden din rejse – Hvis du køber eller låner et nyt telt, skal du sørge for at øve dig i at slå det op derhjemme inden din rejse. Det sidste, du vil beskæftige dig med på din første telt campingtur, er at slå et telt op i mørke – eller i regnvejr! – uden allerede at vide, hvordan alting passer sammen.

 

Forbered dig på dårligt vejr – Ingen ønsker at opdage regnvejr på vejrudsigten, men at være forberedt kan hjælpe dig med at mindske chancen for, at uvejr ødelægger din rejse, så sørg for at pakke til det værste udfald. Derudover kan det være en god idé at pakke en form for underholdning med, hvis du oplever en regnvejrsdag. Medbring en bog, dagbog, kortspil eller andet.

Hvilket udstyr skal jeg medbringe?

Få overblikket… Hvad skal du pakke af udstyr?

 

Når man skal overnatte i det fri, er der meget udstyr, der er smart at have med. Det kan dog være lidt af en opgave at få pakket det hele, så derfor guider vi dig her med en pakkeliste til udstyr, så du får det hele med.

 

Husk at brug listen i det omfang der tilpasser dig, afhængig af hvor længe du er afsted og hvilke faciliteter stedet eller teltpladsen har.

 

Vi anbefaler:

  • – Teltet (selvfølgelig).
  • – Presenning eller teltunderlag.
  • – Pløkker (Evt. Tarzan pløkker i tilfælde af at jorden er meget hård)
  • – Pløkhammer
  • – Lampe, ekstra batterier.
  • – En god rygsæk
  • – Et liggeunderlag
  • – Tøj og overtøj ( Tænk på sæson)
  • – Godt fodtøj (Evt. vandresko)
  • – Mad, drikke og snacks (medbring evt. brænder eller tangia til madlavning)
  • – Toiletgrej
  • – En lommelygte
  • – Telefon (medbring evt. en powerbank)
  • – Fysisk kort
  • – Førstehjælpssæt
  • – Strømkabel og fordelerstik
  • – Køleboks
  • – Service, glas og bestik.
  • – Kogegrej med redskaber.
  • – Opvaskebørste, opvaskebalje og viskestykker.
  • – Tørresnor og vaskepulver

 

Meget af ovenstående fås i campingvenlige udgaver, der nemt kan klappes sammen, så det ikke fylder ret meget. Køkkenbord, komfur og grill fylder meget men kan også fås i sammenklappelige versioner.

Mad til telttur

Maden er et skønt samlingspunkt på campingturen. Efter en lang dag i naturen, er måltidet en dejlig aktivitet, der samler selskabet. Derfor kan det være rart at lave god mad, selvom omgivelser er lidt anderledes end normalt. Når du er på camping uden et køleskab, kræver måltiderne lidt ekstra omtanke og planlægning. Her får du gode råd til, hvordan du alligevel får god og nem mad på tallerkenen.

 

De basale madvarer der ikke behøver køling:

  • – Færdiglavede campingmåltider: tørretde og frysetørrede varianter
  • – Te, kaffe, kakao
  • – Hårde oste: som lagret skarp cheddar, lagret gouda, parmesan – behøver ikke køles, opbevar på et køligt sted uden sollys
  • – Kornprodukter: havregryn, müsli. Quinoa og bulgur er gode kilde til protein
  • – Frugt: frisk og tørret
  • – Nødder: gode til måltider eller til mellemmåltider
  • – Solsikkefrø : gode i måltider eller snackblandinger
  • – Brød: fladbrød og hårde kiks (almindeligt brød bliver klemt og fylder for meget.
  • – Suppe: Instant Knorr, eller bouillon til at lave din egen
  • – Krydderier: oregano, basilikum, paprika, chili
  • – Linser: hurtig kogning, tørrede eller dåse bønner
  • – Pasta: tyndere tilberedes hurtigere
  • – Tørrede grøntsager
  • – Honning, sukker
  • – Færdiglavet tørblanding til snobrød (med tørgær)

Oplevelser på og nær campingpladsen

Køge & Vallø Camping har den perfekte placering som udgangspunkt for oplevelser i ugevis. Både på pladsen, nær pladsen og i området omkring. Her på siden kan du danne dig et overblik over nogen af mulighederne.

SE OPLEVELSER

Køge & Vallø Camping