Camping nær København

EN MAGISK SAMMENSÆTNING AF DET HELE

Uanset om dig og din familie kommer med autocamper, campingvogn, telt eller lejer en af vores hyggelige hytter, vil I opleve en idyl, som I sent vil glemme. Vores campingplads har siden 1962 vundet hjerter og gjort livet oplevelser rigere for vores gæster.

Campingpladsen befinder sig I naturlig smukke og frodige grønne omgivelser. Det er en perfekt mulighed for dig, der længes efter afslapning og naturlig forkælelse, uden at skulle snøre traveskoene. Mén tag ikke vores ord for det – forskning påpeger at grønne områder bidrager til et mere afslappet sind og et sundere helbred.

Tæt på store naturskønne seværdigheder

Vores campingplads ligger ikke langt fra naturhistoriske seværdigheder. I kan her tage en tur ud til Stevns Klint en UNESCO verdensarv, som kun ligger 20 km væk fra Køge. Har I mod på en større udflugt, kan I også tage en køretur længere ned syd på og opleve Møns Klint.

Herudover kan I også tage en tur forbi Karlstrup Kalkgrav omkring Karlslunde. Her kan I nyde og tage en svømmetur i naturhistoriske omgivelser. Tag en forfriskende dukkert i et bassin, der har eksisteret i over 1 mio. år.

Men det er ikke det eneste. Inden for en times kørsel kan I besøge mange af Danmarks helt store seværdigheder i Køge og omegn eller Hovedstaden København

Storbyens mange muligheder lige rundt om hjørnet

Når du har nydt stranden og den omkringliggende natur ved dejlige Øresund, er der et hav af kulturelle muligheder at vælge imellem.

Med blot 10 minutters gang kan du stå midt i Køge Centrum, hvor du kan deltage i bylivets puslende aktiviteter. Køge er en af landets ældste købstæder med en del seværdigheder og oplevelser. Tag på byvandring med et smut forbi Torvet, Borgringen, Køge Miniby og slut af med en plaskende dukkert i Køge svømmehal.

Vil du vide mere om de forskellige aktiviteter og oplevelser i Køge, kan du holde dig opdatere på: Visit Køge.

Oplev kultur, historie og hygge med en dagstur til København

Er du eventyrlysten og ønsker at udforske mere, kan du hoppe på et S-tog og være i København på ca. 40 min. Med en dag i Danmarks hovedstad er du ikke en oplevelse fattigere. Her har du mulighed for at udforske de mange museer, gallerier, teatre og koncertsteder. Eller gå på opdagelse i de hyggelige gader og stræder.

Oplev attraktioner som blandt andet:

  • Christiansborg
  • Zoologisk have
  • Den Blå Planet
  • Rådhuspladsen
  • Nyhavn
  • Tivoli
  • Nationalmuseet
  • Rundetårn
  • Snuppe en is på Langelinie og se den lille havfrue
  • Utallige spisesteder med noget for alle smagsløg
  • Og meget mere.

Se hvad Hovedstaden har mere at byde på: Visit Copenhagen.

Med en campingferie hos os får du og din familie det bedste af begge verdener, nemlig storbyens pulserende liv og naturens fredfyldte skønhed.

 

Camping nær København med plads til alle

Vores campingplads byder på et varieret udvalg af pladser, hvad end du foretrækker sol, skygge, læ eller udsigt til de smukke volde og træer. Vi har plads til både grupper og individuelle campister. Uanset om du kommer alene, med familien eller i en gruppe, er der en plads, der passer til jer alle sammen.

Når du ikke udforsker de omkringliggende områder, kan du hygge dig med forskellige aktiviteter på campingpladsen. På campingpladsen kan du kaste dig ud i et spil minigolf, petanque, skak, legepladser eller besøge vores søde geder.

Du kan finde flere informationer om vores forskellige aktiviteter her.

 

Kom på besøg og oplev vores oase af en campingplads

Med vores campingplads får I en vidunderlig beliggenhed med camping nær København. Hertil får I et væld af spændende oplevelser i nærområdet og naturen lige uden for døren – en ægte dansk feriedrøm.

Beliggenheden er helt unik med mange overnatningsmuligheder og gode faciliteter til at få et skønt ophold. Og på dørtrinnet til en verden af oplevelser, offentlig transport og tæt på København, bliver det næsten ikke bedre.

Men tag os ikke for ordet. Bestil en overnatning på campingpladsen og oplev selv afslapning på en hyggelig beliggenhed.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til vores hyggelige campingplads. Og vi sikrer på, at I nok skal få en fantastisk sommerferie, ophold eller weekend.

Køge & Vallø Camping