RECEPTIONS- & KUNDECHEF
Køges største overnatningssted
Køge & Vallø Camping
Kunne du tænke dig et job, hvor du kommer til at arbejde med glade mennesker, ledelse, aktiv markedsføring, vedligeholdelse og udvikling af en turistvirksomhed i fremtidens by på Sjælland?
Du vil i dette job få brug for dit stærke drive, dit gode håndelag og du vil – sammen med team’et – være med i alle funktionerne i virksomheden, som chefens højre hånd.
Jobbet tilbyder:
- En sjov og travl dagligdag med en uformel omgangstone og glade feriegæster fra hele Europa. Vi er en turistvirksomhed med hovedsæson i sommerhalvåret
- Udvikling og erfaringsopbygning med service-ledelse, effektivisering af forretningsgange gennem digitalisering, digital markedsføring og almen forretningsudvikling
- En aktiv deltagelse i planlægning og udvikling af virksomhedens faciliteter
- Drift af en større turistvirksomhed i et internationalt miljø
- Udvikling af sproglige kompetencer
- En god start, hvor et fantastisk team stå klar til at lære dig op
- En virksomhed baseret på Ordentlighed, Langsigtethed og Samfundssind
- En fuldtids-/helårsstilling med de fleste timer i sommerhalvårets hovedsæson
Ønskede kompetencer og personlige egenskaber:
- En udadvendt, driftssikker og serviceminded person, der er vant til at få noget fra hånden
- Masser af energi og lyst til målrettet at skabe resultater.
- Du arbejder systematisk og ser positivt på nye opgaver og løsningsmodeller
- Flerårig bruger af digitale platforme med gode erfaringer omkring ajourføring af SoMe, hjemmeside, SEO-optimering m.m.
- Gode erfaring fra tidligere jobs i en servicevirksomhed samt beherskelse af engelsk i skrift og tale
Mere om virksomheden: www.valloecamping.dk og www.valloe-stift.dk
Er du interesseret – så skriv en mail med ansøgning og CV i pdf-format til: persondata@valloe-stift.dk
Ansættelse gerne til 1. marts 2023 – vi behandler ansøgninger og indkalder kandidater til samtale løbende.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Jansen cbj@valloecamping.dk
Køge & Vallø Camping er – med sine 75.000 årlige overnatninger og gæster fra mere end 30 nationer – en betydende aktør på det Østsjællandske turistmarked. Pladsen er beliggende i det fredede herregårdslandskab omkring Vallø Slot, umiddelbart syd for Køge.