VW træf igen i 2016

Vi glæder os til igen i 2016 at få besøg af de glade folkevognsentusiaster.

For 9. år i træk holder de to klubber Southern Air Cooper og Blæserbanden VW-træf her på Køge & Vallø Camping. Det er klubber for luftkølede VW´ere. I 2015 var der cirka 120 flotte folkevogne til udstilling. Det var både de velkendte bobler og rugbrød. Men der var også mere sjældne typer som en original VW autocamper Beach Booge, Karmann Ghia og flere andre.

Arrangementet løber af stablen 12. – 13. august.

Om lørdagen plejer alle bilerne at køre en tur til Stevns Klint og spise en is. Så er du i området den dag vil du møde et flot syn med de mange gamle velholdte biler, der kører i kortege på udflugt.

Alle kan komme forbi og købe en pølse og se de flotte biler.