VW træf igen i 2018

Vi glæder os til igen i 2018 at få besøg af de glade folkevognsentusiaster.

For 11. år i træk holder de to klubber Southern Air Cooper og Blæserbanden VW-træf her på Køge & Vallø Camping. Det er klubber for luftkølede VW´ere. I 2017 var der cirka 120 flotte folkevogne til udstilling. Det var både de velkendte bobler og rugbrød. Men der var også mere sjældne typer som en original VW autocamper Beach Booge, Karmann Ghia og flere andre.

Arrangementet løber af stablen 11. – 12. august.

Om lørdagen plejer alle bilerne at køre en tur til Stevns Klint og spise en is. Så er du i området den dag vil du møde et flot syn med de mange gamle velholdte biler, der kører i kortege på udflugt.

Alle kan komme forbi og købe en pølse og se de flotte biler.