Ramasjang på camping

I sommeren 2015 havde vi meget fint og hemmeligt besøg af Ramasjang. De var i gang med optagelserne til en helt ny serie “Motor Mille og Børnebanden”. Serien er i 12 afsnit, og de tre afsnit har kulisse her på Køge & Vallø Camping.

Filmholdet var her i en uge, og det var rigtig hyggeligt. Vi vil ikke afsløre handlingen her på Køge & Vallø Camping, men tør godt at love, at der var fart på Motor Mille da hun gav den gas på en af vores seje maskiner.

Første afsnit sendes den 28. december kl. 17.30 på Ramasjang. Her kan vi afsløre så meget, at der er en sur mand, der bor på en bondegård. Han har stjålet alle børnenes cykler, og han er rigtig streng, og klipper egerne af hjulene og bruger dem som fonduepinde. Det finder Motor Mille og Børnebanden sig selvfølgelig ikke i, så de lægger en snedig og vild plan for at få cyklerne tilbage.

Vi glæder os til at se serien. Kig med – Motor Mille er altid garanti for fart over feltet.